En gang om året inviterer Klarlund ind i Børsen, hvor de fremviser nye ure og historiske ure, som bare er super fede. Prisklassen er meget høj, og der var derfor en bestemt dresscode som man skulle følge… Nemlig suit. I fredags var jeg så til Klarlunds Expo, hvor nogle af de fedeste urmærker, kom og viste deres bedste produkter frem. Jeg fik både prøvet, spurgt ind til det hele og taget en masse magasiner med hjem for at læse i dem.
Det hele var meget eksklusivt, og der var noget for alle… urnørd eller ej. På det seneste er jeg begyndt at gå meget op i ure, så derfor var det en rigtigt fed oplevelse for mig, at få lov til at prøve og se nogle rigtigt dyre basser!
Udover dette fede Rolex Daytona, fik jeg også prøvet dette Chanel ur. Prisen lå omkring de 250.000kr og jeg var helt vild med det. Timerne blev vist i bunden (der hvor der står 3) og minutter blev vist øverst med viseren. Super flot og elegant ur!
Et andet Chanel ur jeg fik prøvet, blev jeg enig med mig selv og Chanel assistenten, at det nok kun var Batman der burde have det. uret var all black, med små safirsten rundt i urværket. Men prisen var meget høj. Man skulle nemlig af med 1.6 millioner kroner, for at få fat i dette ur. Der findes også kun 10 i verdenen, så hvis du overvejer at investere i sådan et ur, så kan du også være sikker på ikke at se det andre steder.
Hele eventet var super fedt, lige noget for mig! Champagne i indgangen, fint rent tøj og så mange fede ure og smykker! Jeg tog en masse billeder, men jeg har valgt kun at vise jer de fedeste af dem jeg tog. I kan se dem alle herunder!
Du kan læse mere om eventet og Klarlund, på Klarlunds facebook side – Klik her for at se mere
Husk at følge med på mine sociale medier!
Snapchat: Nikolaiandersen
Instagram: @Nikolaiandersen